Nyhedsbrev  |  September 2025
Se nyhedsbrevet i browser
Indstilling til OdsHædring

Kender du én, der fortjener et skulderklap?

Nu kan du indstille en person, virksomhed eller forening til OdsHædring, der er hele Odsherreds store pris- og hædringsshow. Her uddeles bl.a. Kulturprisen, Ungekulturprisen og Fritidsprisen samt årets idrætspræstationer.

Showet finder sted fredag den 30. januar 2026 i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter, og det bliver en festlig aften!

Deadline for indstillinger er den 15. oktober 2025.

Læs mere
60+ Åben Uge

27 åbne og gratis aktiviteter for 60+’ere i Åben Uge

I uge 38, fra den 15. til 21. september, inviterer foreninger i Odsherred alle over 60 år til en hel uge med gratis og åbne aktiviteter.

Der er hele 27 forskellige tilbud – lige fra fitness, pickleball og golf til harmonikaspil, modelbygning og metaldetektorture. Aktiviteterne kræver hverken tilmelding eller medlemskab. Du kan bare møde op og tage en ven med.

Formålet er at byde nye deltagere velkommen og vise, hvad det lokale foreningsliv har at byde på.

Læs mere
Ny velfærdsalliance

Fodbold skal styrke trivslen i Odsherred

Odsherred Kommune har indgået en ny aftale med DBU og DBU Sjælland om at bruge fodbold som løftestang for bedre trivsel blandt børn, unge og ældre.

Aftalen løber frem til 2030 og støtter blandt andet særlige fodboldtilbud som En del af holdet og FC Demens.

Læs mere
Skrivehold for unge med skolevægring

Skrivehold for unge med skolevægring fortsætter

Efter et vellykket forløb i foråret 2025 fortsætter Forfatterskolen for unge nu med to nye skrivehold for unge med skolevægring og mistrivsel.

Der oprettes et hold for 11–16-årige i Pakhus2 i Nykøbing og et for 16–20-årige på Campus Odsherred i Asnæs. Tilbuddet styrker trivsel og skolemod hos deltagerne.

Holdene er udviklet i samarbejde med Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed samt støttet af Augustinus Fonden og Odsherred Kommunes partnerskab med Steno Diabetes Center Sjælland.

Skriv til underviser Lærke Malmbak, hvis du ønsker at høre nærmere.

Læs mere
Foreningsaften

Inspirerende foreningsaften i Aksen

I slutningen af august blev der afholdt foreningsaften i Aksen, hvor lokale foreninger samledes om udvikling og samarbejde.

Kultur og Fritid og DGI præsenterede en ny strategisk aftale med Odsherred Kommune, tilpasset den enkelte forenings behov og med fokus på flere børn og unge i fællesskabet.

Det er en håndholdt indsats for lokal udvikling, og vi ser frem til at arbejde videre sammen.

Læs mere
Odsherred Læser

Forberedelserne til Odsherred Læser er i fuld gang

Odsherred Læser har modtaget flotte boggaver fra Gyldendal, Alvilda og Carlsens forlag, som skal bruges til litteraturkufferter og læsehuler.
 
Vi takker varmt for støtten, der er med til at sprede læseglæde og styrke børns læselyst i hele Odsherred – især i forbindelse med litteratur- og læsefestivalen.
Læs mere
Folkeoplysningsudvalget

Nyt fra Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget glæder sig over, at budget 2026 ikke indeholder besparelser på folkeoplysningsområdet, og at der er afsat midler til varmehjælp til foreninger og aftenskoler. Flere foreninger har modtaget støtte til nye projekter fra Udviklingspuljen - alt fra etablering af handicaptoiletter til udvikling af mobilt lyd-setup.
Har I idéer til udvikling? Læs mere og ansøg på kommunens hjemmeside.
Læs mere
Borgermøde

Kom til borgermøde om Grundtvigsskolen og bymidten i Nykøbing Sj.

Hvordan kan den tidligere Grundtvigsskole og bymidten i Nykøbing Sj. blive et levende samlingspunkt for kultur, fællesskab og byliv? Kom og vær med til at forme fremtiden torsdag den 9. oktober kl. 16.00–18.30 på Grundtvigsskolen.

Odsherred Kommune inviterer til dialog og idéudvikling om områdets fremtid. Oplev en farverig kunstinstallation, hør om visioner og planer – og giv dit input over et fælles måltid.

Alle er velkomne!
Tilmelding senest 1. oktober til plan@odsherred.dk.

Læs mere
Ph.d.-afhandling

Ph.d.-forskning viser positive effekter af unges kreative skrivning

En nyligt forsvaret ph.d.-afhandling fra DPU, udført af Stine Heger, dokumenterer, at kreativ skrivning styrker unges selvværd, fantasi og fællesskabsfølelse.
 
Hun fulgte skrivehold hos Forfatterskolen for unge, hvor 12-18-årige skriver frit uden fokus på præstationer. Resultatet er øget mod, nysgerrighed og refleksion blandt deltagerne.
Læs mere
Trine Gøtzsche

Kulturdebat med Tine Gøtzsche

Kommunalvalget nærmer sig, og Odsherred Teater inviterer til debat om kulturens rolle i Odsherred. Journalist Tine Gøtzsche leder samtalen med spidskandidater og kulturaktører.

Det hele starter med let servering kl. 18, efterfulgt af debat på Store Scene kl. 19. Gratis adgang – billet kræves.

Læs mere

Find dine oplevelser i Odsherred

Odsherred Teater
Oplev levende forestillinger og spændende kulturarrangementer for hele familien. Find dit næste teaterbesøg i programmet.

Læs mere

BOK – Bibliotek og Kulturhus
Udforsk et rigt udvalg af bøger, foredrag, workshops og kreative events i hjertet af Odsherred.

Læs mere

Museum Vestsjælland
Dyk ned i lokalhistorie og kunst med udstillinger og aktiviteter for alle aldre.

Læs mere
Der er meget at lave i Odsherred. Se arrangementskalenderen Odsherred.nu
 

Kontaktpersoner

Eva Ormstrup
Områdeleder
59 66 64 05
24 98 97 44
 
Ida Dreboldt Kofoed-Hansen
Kultur / forening
59 66 64 01
22 44 79 35
 
Sisse Ørntoft Lange
Kultur
Rune Sørensen
Forening
59 66 64 02
51 50 15 77
 
Nicoline Ehlerts Rønn
Kultur / kommunikation
59 66 64 01
22 16 91 13
Christoffer Hede
Kultur / fritid
59 66 64 09
21 59 08 65
 
Anne-Marie Donslund
Kultur
61 15 36 76
 
  Link til Facebook-side  
Følg Kultur og Fritid i Odsherred